søndag den 14. oktober 2012

ADHD Awareness Week 2012!

Så er dette års ADHD Awareness Week blevet skudt i gang!




For femte år i træk bliver der sat fokus på ADHD gennem ADHD Awareness Week. Fra den 14. - 20. oktober 2012 kan du være med til at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier.

ADHD Awareness Week var allerede i 2008 en stor succes, hvor der bl.a. blev gjort opmærksom på kampagnen i DR1 Aftenshowet. Siden dengang har flere og flere støttet op omkring den gode sag.

Danske Banks Fond støtter kampagnen og vi har en række sponsorer, der har skænket præmier til de to lodtrækninger - spørgeundersøgelsen og ADHD Awareness Awards 2012 - som du finder på vores hjemmeside ADHD Awareness Danmark.

ADHD Awareness Teamet og jeg håber, at du også vil med til at støtte kampagnen.

Du kan også melde dig ind i Facebook-gruppen ADHD Awareness Week Danmark, så du dagligt kan følge med i, hvad der sker. Facebook-gruppen er et helle for dem, der har ADHD, deres pårørende og andre med interesse for ADHD. Negativ respons, der ikke støtter formålet med kampagnen vil blive slettet. Denne ene uge skal ALLE kunne føle sig trygge og have fokus på de positive historier til inspiration og glæde for os alle.

Der vil også blive postet relevante indlæg her på bloggen.

Vi håber at du også vil være med til at gøre en forskel.

Lad os gøre ADHD Awareness Week til en endnu større succes i år!

Hyperaktiv hilsen

Charlotte Hjorth & ADHD Awareness Teamet



NB: ADHD Awareness Week arbejder for at fremme viden, forståelse og accept af børn, unge og voksne med ADHD samt deres familier. Vi støtter op om den globale ADHD Awareness Week og er uafhængig af foreninger!